Det politiske etablissement i København var også solidt repræsenteret i komiteen, dels ved borgmester Jacobi, dels ved borgmester Jens Jensen.

Adolph Jacobi (1844-1917), der var højt dekoreret og udnævnt til konferensråd, repræsenterede højrefløjen i den københavnske politik. Også han var uddannet jurist og var i perioden 1891-1909 borgmester for magistratens 3. afdeling. Den nære sammenhæng med de øvrige komitémedlemmer fremgår af, at han var medlem af Nationalbankens repræsentantskab, og at også han sad i hovedbestyrelsen for Københavns Understøttelsesforening. Blandt Jacobis mange andre bestyrelsesposter talte i øvrigt "Foreningen til forvildede unge Pigers Frelse" og "Dansk Forening til Kønssygdommes Bekæmpelse".

Borgmester Jens Jensen (1859-1928) dækkede den stik modsatte fløj på Københavns Rådhus. Han kom fra et fattigt hjem på Fyn og blev uddannet malersvend. I 1879 rejste han til København, hvor han meldte sig ind i den nystiftede Malernes Fagforening, og allerede i 1883 blev han valgt til dens formand. Hans dygtighed og saglighed gjorde, at han fik en lang række tillidserhverv inden for den gryende fagbevægelse, og i perioden 1895-1903 var han et af de første socialdemokratiske medlemmer af Folketinget, ligesom han spillede en hovedrolle i den store lockout i 1899. I 1903 blev han Danmarks første socialdemokratiske borgmester, da han fik posten som borgmester for magistratens 2. afdeling i København. Det er ikke nogen overraskelse, at Jens Jensen er aktiv i en række velgørende sammenhænge: han sidder i bestyrelsen for Dronning Louises Børnehospital, for Røde Kors, for Københavns Husflidsforening og - præcis som Moses Melchior, et næsten pudsigt sammenfald - for Fængselshjælpen.