Herhjemme var det navnlig lægen Sophus Engelsted (1823-1914), der i skrift og tale agiterede for en "helbredelsesanstalt for kirtelsvage og skrofuløse børn", og han formåede faktisk at skabe så stor interesse for sagen, at der blev skaffet midler til opførelsen af Kysthospitalet på Refsnæs ved Kalundborg i 1875. Kysthospitalet var ikke blot det første sanatorium i Danmark, men også det første i Skandinavien, og selvom det altså var tiltænkt børn med alle andre former for tuberkulose end lungetuberkulose, kom Kysthospitalet dog også til at behandle enkelte børn med denne lidelse.

Den første, der på dansk grund for alvor interesserede sig for at gøre en indsats for børn og voksne med lungetuberkulose, var Horsens-lægen Christian Saugman (1863-1924). Kort efter at han havde taget sin medicinske embedseksamen i 1889, blev han selv angrebet af tuberkulose og søgte derfor behandling hos Brehmer i Görbersdorf. Efterfølgende arbejdede han en kort periode som assistent hos Brehmer, og efter hjemkomsten til Danmark gjorde han det til sin livsopgave at oprette tilsvarende sanatorier i Danmark.