Julemærkesanatoriet

Julemærkesanatoriet var et meget smukt og monumentalt byggeri, og beliggenheden ved Kolding Fjord var ideel. Til gengæld betød den megen diskussion om økonomien, at resten måske ikke helt stod mål med den flotte facade. Der er flere tilkendegivelser af, at der faktisk blev sparet lovlig meget undervejs i byggeriet; således sagde overlæge Mårtensson, at det var arbejdet i jorden, der havde kostet penge, mens selve sanatoriet blev sparsommeligt bygget, og i en avisartikel hed det, at ”selve sanatoriebygningen var stor og smuk, men der er ikke ødslet det mindste på den. I virkeligheden er den meget spartansk indrettet den dag i dag”.

Der er ingen tvivl om, at Julemærkesanatoriet blev en gevinst for Kolding. Man talte ligefrem om, at sanatoriet var byens ”ypperste seværdighed”, og ikke blot betød opførelsen af sanatoriet beskæftigelse til en stribe håndværkere, men i hele sin levetid skabte det omsætning og et pænt antal arbejdspladser i byen. Julemærkesanatoriet kastede også glans over byen; som protektor for Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse besøgte kong Christian 10. således Julemærkesanatoriet i 1923, og samme år ankrede ”Dannebrog” op i Kolding Fjord ud for Julemærkesanatoriet, fordi dronning Alexandrine også ønskede at besøge sanatoriet.