Komiteen talte endvidere grosserer Moses Melchior (1825-1912), der drev en omfattende rederivirksomhed på Dansk Vestindien. Også han var medlem af Borgerrepræsentationen, nemlig i perioden 1869-84. Han var medlem af et utal af bestyrelser, f.eks. Store Nordiske Telegrafselskab, Fjerde Søforsikringselskab og Plantageselskabet Dansk Vestindien. Blandt Melchiors bestyrelsesposter var desuden Fængselshjælpen og - præcis ligesom Strøm - Københavns Understøttelsesforening og Præmieselskabet for den mosaiske Ungdom.

Endnu en grosserer og bestemt ikke den mindst interessante af dem var medlem af komiteen, nemlig Emil Vett (1843-1911). Han kom som fjortenårig i lære i C. B. Christensens hvidevareforretning i Århus, og det var i Århus, at han sammen med Th. Wessel grundlagde firmaet Emil Vett & Co. i 1868. Makkerskabet med Wessel blev til et forretningsimperium under navnet Th. Wessel & Vett, der fik afdelinger i Aalborg, Odense, Horsens, Svendborg, Nykøbing F. og København. I 1876 flyttede han til København og udvidede forretningen til det store etablissement, som blev landskendt under navnet Magasin du Nord. Også han engagerede sig i en række bestyrelser, og han var medlem af Nationalbankens repræsentantskab.

Efterhånden trak han sig i nogen grad tilbage fra det daglige arbejde i Magasin du Nord og stillede sig til rådighed for forskellige filantropiske aktiviteter, helt specielt tuberkulosebekæmpelsen. Han var således en af de drivende kræfter i Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, der blev stiftet i 1901, og allerede i 1895 kom han ind i bestyrelsen for "Sanatorier for Brystsyge", der havde sit udspring i Vejlefjord Sanatorium. Med Julemærkekomiteen fik han endnu en kasket, og umiddelbart må man mene, at det undertiden kan have været svært at forene de forskellige og til tider modstridende interesser, selvom hovedsigtet naturligvis i alle tilfælde har været at bekæmpe tuberkulosen som den folkesygdom, den var på daværende tidspunkt.

Umiddelbart er den mindst iøjnefaldende af komiteens medlemmer konferensråd J. P. Aastrup (1830-1911), men det vil være fejlagtigt, hvis man ser bort fra ham og den rolle, han har kunnet spille. Hans baggrund var en juridisk uddannelse, og han havde været borgmester og byfoged i Roskilde, inden han i 1861 blev administrator for Kong Frederik 7.s Jægerspriske Ejendomme. Karrieren kronedes i perioden 1863-1909 med stillingen som sekretær for Ordenskapitlet og chef for kapitlets kontor. Aastrup var med andre ord den af komiteens medlemmer, som havde direkte adgang til kongehuset, og mon ikke han har haft en finger med i spillet, da det besluttedes at lade motivet af afdøde dronning Louise pryde det første julemærke?