Næppe nogen har fået et smukkere eftermæle end julemærkets opfinder, postmester Einar Holbøll (1866-1927). For eftertiden står han som den helt store filantrop, der livet igennem utrætteligt arbejdede for at skabe bedre forhold for samfundets svage og ganske særligt for de tuberkuloseramte børn. En imponerende og uegennyttig indsats, hvor en af de helt store milepæle var opførelsen af Julemærkesanatoriet i Kolding i 1911. Men faktisk var han flere gange undervejs tæt på at opgive hele ideen om et Julemærkesanatorium i Kolding.
Holbøll voksede op i Nyboder, hvor faderen, der var kaptajn og ekvipagemester på Holmen, havde tjenestebolig. Bedstefaderen havde været søofficer og inspektør på Grønland, så det lå vel lige for, at Holbøll også skulle slutte sig til "søens folk". Efter en periode som frivillig lærling på fregatten "Jylland" søgte han optagelse på kadetskolen, men han bestod ikke optagelsesprøven. Så sejlede han som jungmand og letmatros i nogle år, indtil det lykkedes ham at komme ind på navigationsskolen. Han nåede imidlertid aldrig at indstille sig til styrmandseksamen, for i mellemtiden fik han gigtfeber. Sygdommen slog sig på øjnene og gjorde ham farveblind for resten af livet.
I 1886 kom han så til postvæsenet, hvor farveblindheden åbenbart ikke var noget problem. Han blev udnævnt til postekspedient i 1892, og som sådan gjorde han tjeneste på Købmagergades Posthus i København, hvor han i 1903 fik ideen til julemærket. Undervejs formåede han at skabe kontakt til indflydelsesrige kredse, muligvis fordi han var en flittig deltager i det borgerlige københavnske selskabsliv, hvor han trods sin forholdsvis beskedne stilling blev en kendt skikkelse.
Alligevel er det dog lidt af en gåde, hvordan han allerede i 1905 kan avancere til postmester i Gentofte, og at han som 43-årig får ridderkorset og samtidig kongelig udnævnelse til den attraktive stilling som postmester i Charlottenlund. Med udnævnelsen sprang kongen op og ned på alle skrevne og uskrevne regler om anciennitet i etaten, hvad der ikke overraskende i jantelovens fædreland gav anledning til megen misundelse.
Som den, der havde fået ideen til julemærket og i offentligheden fremstod som primus motor i julemærkeindsamlingen, var Holbøll tilsyneladende urørlig, da Julemærkekomiteen måtte tage sit tøj og gå sin vej i 1911 ovenpå "skandalen" om byggeriet af Julemærkesanatoriet i Kolding, og han fortsatte som medlem af den nye Julemærkekomité frem til sin død.
