Saugman forsømte ingen lejlighed til at agitere for behovet for et sanatorium i Danmark for patienter med lungetuberkulose efter den brehmerske model. Det lykkedes ham at interessere den almindelige danske lægeforening for sagen, og gennembruddet var det foredrag, som Saugman holdt på lægeforeningens møde i august 1895. Her fremlagde han et ganske detaljeret forslag om at etablere et tuberkulosesanatorium med plads til 65 patienter, der skulle ligge ved Fakkegrav på nordsiden af Vejle Fjord.
Lægeforeningen bakkede op om Saugmans idé, og til formålet dannedes umiddelbart herefter aktieselskabet "Sanatorier for Brystsyge", i hvis bestyrelse Saugman naturligvis fik sæde, men i bestyrelsen finder vi desuden grosserer Emil Vett, der også kom til at spille en vigtig rolle i Julemærkekomiteen.
I 1897 kunne bestyrelsen konstatere, at der var tegnet tilstrækkeligt med aktier og projekteringen af et betalingstuberkulosesanatorium for voksne kunne igangsættes. Efter en del viderværdigheder endte man med at beslutte at placere det ved Fakkegrav, således som Saugman hele tiden havde været fortaler for.
Da Vejlefjord Sanatorium åbnede i foråret 1900, var det Danmarks første sanatorium for brystsyge, og det var kun naturligt, at Saugman blev sanatoriets første overlæge og vedblev med at være det til sin død i 1923. Der er ingen tvivl om, at Saugman og hans insisteren på behovet for sanatoriebehandling har en stor del af æren for, at tuberkulosen i Danmark stort set blev udryddet i løbet af første halvdel af 1900-tallet.