Der blev naturligvis lagt stor vægt på ernæringen under opholdet på Julemærkesanatoriet. Det var vigtigt, at børnene spiste og tog på. Maden beskriver overlæge Mårtensson som "en god, almindelig borgerlig kost, med rigelig mængde mælk, smør, grøntsager - fra oktober til maj i alle tilfælde levertran." Levertranen om morgenen smagte forfærdeligt, og der var nogle børn, som simpelthen ikke kunne få det ned, men der hjalp ingen kære mor.

De syge børn kunne have svært ved at spise noget, og derfor blev der holdt strengt øje med, om både maden og mælken kom indenbords. Begge dele var nemlig vigtige forudsætninger for, at børnene kunne blive raske, og det vidste de godt. Alligevel kunne de mange daglige måltider med mælk være en prøvelse at komme igennem. Børnene fik ikke lov til at forlade spisesalen, før de var færdige med måltidet eller med mælken - og en patient fortæller, at hun blev så led og ked af den megen mælk, at hun efter udskrivningen aldrig nogensinde i de efterfølgende 50 år har rørt et glas sødmælk!

De oppegående børn skulle stå op hver dag kl. 6.30, og de blev lagt i seng kl. 19.30. Dagen på Julemærkesanatoriet startede med morgentoilette, stuegang og morgensang med deltagelse af overlægen, og i det hele taget var dagligdagen på Julemærkesanatoriet præget af streng disciplin og skemalagt regelmæssighed, men det virker ikke, som om børnene satte spørgsmålstegn ved hverken disciplinen eller de pligter, som de skulle udføre under opholdet. Som en af dem siger: "Man gjorde, hvad der blev sagt."

Helt central i kuren var de daglige ophold udendørs i den friske luft. De syge børn kom ud at ligge på loggiaerne på etagerne, mens de mere raske lå i liggehallen hele vejen rundt om facaden. Tiden i liggehallen var nøje skemalagt; børnene skulle sædvanligvis ligge her en times tid før middag og igen fra kl. 13-14.30. Det var naturligvis tilladt at læse i en bog eller at spille et spil med naboen, mens man lå i soveposen på båren, men der skulle være absolut ro, og det var ikke under nogen omstændigheder tilladt at forlade båren.
 
Dagen på Julemærkesanatoriet sluttede med, at børnene blev lagt i seng, og Plejemor kom og bad aftenbøn og sang en sang eller en salme med børnene. Så blev lyset slukket, men mange havde en lommelygte og lå og læste i sengen.